Forlæng levetiden af dit flisegulv med korrekt rengøring

Dit gulv må siges at være den mest udsatte del i hjemmet. Dagligt udsættes det for slitage fra møbler, sko, fugt og snavs. Selvom et flisegulv er meget slidstærkt, skal det vedligeholdes godt, så du kan sikre, at det holder sit nye udseende længe – uden renovering. Dette gælder både for fliser på badeværelset, i køkkenet og i boligens andre rum.

Inden du går i gang med rengøringen af dine fliser, skal du være opmærksom på, at du altid bør bruge handsker under hele rengøringen.

Rengøring af fliser på badeværelset

Særligt fliser på badeværelset er udsatte. De kan nemt blive kalket til og blive gule i farven pga. den høje luftfugtighed.

Om du skal rengøre gulv eller flisevæg på dit badeværelse, bør du altid starte med at bruse fliserne over med koldt vand, så alle fugerne mellem fliserne bliver våde. Herefter skal fliserne vaskes af med universalrengøringsmiddel. Opvaskemiddel kan faktisk også bruges. Denne proces fjerner snavs og fedt fra fliserne, og der skal derfor skrubbes godt. Fliserne skal efterfølgende skylles rene med koldt vand.

Skal fliserne afkalkes er universalrengøringsmidlet ikke altid nok. Du kan lave en opløsning med 1 liter lunken vand og 1-2 dl eddikesyre. Brug en svamp til at vaske fliserne med opløsningen, og du vil kunne se, at kalken langsomt forsvinder. Når du er færdig med at skrubbe, skal du igen skylle efter med koldt vand, da dette vil fjerne eventuelle kalkrester. Hvis det er nødvendigt, kan du gentage behandlingen lige indtil, al kalken er forsvundet.

Rengøring af fliser i køkkenet

Når du skal rengøre dine fliser i køkkenet (eller andre steder i hjemmet), er det stort set med samme metode, som du brugte, da du gjorde badeværelset rent. Her er der dog forskel på, om du har glaserede eller ikke glaserede fliser.

Ved glaserede fliser skal mellemrummet mellem fliserne fugtes med en blød svamp med koldt vand. Fliserne vaskes af med en opløsning af lidt universalrengøringsmiddel og lunt vand. Når fliserne er rene, skal sæberesterne vaskes godt af.

Ikke glaserede fliser kan effektivt rengøres med brun sæbeopløsning. Efter rengøringen skal fliserne igen vaskes rene med koldt vand til, der ikke er mere sæbe på væggen.

Måske ønsker du også blot at få nogle helt nye fliser, og er det dit ønske, så kan du her låne penge, så du ikke skal spendere pengene fra dit eget budget.