5 tips til rengøringsdagen

En ugentlig rengøringsdag er en glimrende idé, eftersom det forebygger, at støv, rod og snavs hober sig op. Jo længere tid snavs får lov til at sidde, jo sværere bliver det er få af. Der er altså mange gode grunde til, at man skal indføre sådan en dag i sin uge. I denne artikel vil du kunne fem gode tips til denne rengøringsdag. Artiklen er både til dig, der lige har taget rengøringsdagen til dig, og til dig, der blot mangler nogle nye og gode tips til, hvordan du kan gøre rengøringsdagen nemmere.

Sørg for en effektiv støvsuger

Rengørings tipsStøvsugning er en af de helt centrale dele af rengøringen, og derfor er et utrolig vigtigt, at du har en ordentlig og effektiv støvsuger. Der er faktisk rigtig mange, der har en ineffektiv støvsuger. Når man er ejer af sådan en, får man ikke meget godt ud af at støvsuge. For det første kommer man til at bruge alt for meget tid på denne del af rengøringen, og i sidste ende ender det med ikke at have været til meget gavn.

Glem ikke de let oversete områder

Rigtig mange har en tendens til at springe rengøringen over ved de steder, som man ofte overser i hverdag. Disse steder er oven på skabe, lister, billedrammer, stikkontakter og mange andre lignende overflader. Når du gør rent, bør du være opmærksom på disse områder, så du får mest muligt ud af din rengøring. Der er heller ikke noget mere ulækkert end lige pludselig at opdage, at der ligger et tykt lag støv oven på et eller andet skab. Du undgår altså også ubehagelige overraskelser ved at sørge for at få disse områder med.

Smid ud i stedet for at gemme

Når du går og rydder op, vil du helt sikkert støde på nogle ting, som du ikke ved, hvorfor du ejer. I disse tilfælde skal du ikke blot gemme disse sager væk for efterfølgende aldrig at finde dem frem igen. I stedet skal du smide disse genstande ud, sende dem til genbrug eller forsøge at sælge dem. Der er ingen grund til at lade ligegyldige genstande fylde dit hjem op.

Den rigtige rækkefølge

Rigtig mange tror, at det er fuldkommen ligegyldigt, hvilken rækkefølge rengøringen foregår i, men det er ikke tilfældet. Dog er det ikke alle, der er helt enige i, hvordan denne rækkefølge ser ud. Den rækkefølge, som rigtig mange anbefaler er, at du først støvsuger, hvorefter du tørrer støv af. Når du tørrer støv af, er det vigtigt, at du starter oppefra og ned. Hvis du gør det omvendt, risikerer du, at der ryger nyt støv ned på det, som du lige har tørret af. Desuden er det også mest hensigtsmæssigt at tage de mest snavsede og støvede steder først – sørg dog for at skifte vandet før at du fortsætter rengøringen, så du ikke tager støvet med videre.

Når du gør rent i soveværelset, er det første, som du skal gøre, at tage det gamle sengetøj af, eftersom det kan støve en del at gøre dette. Hvis ikke du gør det, risikerer du at skulle til at støve det hele af en gang til.
For at gøre det nemt for dig selv, er det er godt tip at starte ét sted i rummet og efterfølgende arbejde dig rundt. Det vil sige, at du f.eks. starter ved døren i rummet og ender der igen. Du kan også vælge at starte i midten af rummet, hvorefter du arbejder dig udad mod væggene.

Gør det til en fælles ting

Rengøring er ikke altid den sjoveste tjans, men i stedet for at stemple det som en sur ting, gælder det om at forsøge at gøre det til en god og positiv ting. Det kan du blandt andet gøre ved at sørge for, at det bliver en fælles ting i husstanden. Hvis I er flere mennesker om at gøre rent, vil det gå meget hurtigere. Du kan gøre det særlig effektivt ved at uddelegere opgaverne imellem jer. På den måde går i ikke i vejen for hinanden, og der bliver taget hånd om det hele.
Noget andet I kan gøre for at gøre det hele lidt sjovere, er at skrue op for musikken i hele hjemmet og måske tilmed have en belønning klar efterfølgende i form af eftermiddagskaffe med kage eller lignende. Rengøringsdagen kan hurtigt blive til en hyggelig familiedag.