Julepyntens historie og trensættere i år

Juletræet

Det har ikke altid været almindeligt at sætte et træ ind i stuen juleaften. Den skik opstod i Tyskland og bredte sig så til de andre europæiske lande i den sidste del af det 18. århundrede. I København så man det første juletræ i 1811. Det var en statsembedsmand, der stammede fra Holsten, som havde det stående i stuen til stor forundring for forbipasserende.

Juletræets pynt er spiseligt

I begyndelsen af 1800-tallet var det således kun de velhavende, der havde et juletræ. I forhold til juletræerne nu til dags, var de ikke prangende. Der var ikke ret meget pynt på dem og den pynt, der var var oftest spiselig. Det kunne være forgyldte æbler, honningkager og roser af marcipan. De havde også lys på i hvide, røde og blå farver, da disse symboliserede Holstens farver.

Julepynten tager til

I midten af 1800-tallet kommer der mere pynt på juletræet. Der pyntes nu med kræmmerhuse, mussetrapper og jakobsstiger. Gaverne ligger ikke under træet som nu, men hænger på træet uden at være pakket ind. Nu ville vi synes det ødelagde spændingen, men dengang var børn ikke vant til at få gaver som nu, og da de ikke vidste hvilke gave, der var deres, var det stadig spændende. Sidst i 1800-tallet kommer der kugler og figurer i glas på juletræet, og de danske flag bliver ligeledes en del af pynten.

Allemandseje

I starten af 1900-tallet er juletræet blevet næsten allemandseje. De fleste familier også udenfor det bedre borgerskab har nu et grantræ i stuen jule aften. Nu er det julehjerter, fehår og elektriske lys, der har fundet vej til træet. Brugen af det danske flag er dalet i en periode frem mod 1920’erne hvor de benyttes igen. Der er også kommet enkelte nye typer af pynt til såsom glimmer, der kommer fra Tyskland og knallerter, der kommer fra England. Når vi kommer længere op i 1900-tallet begynder julepynten at brede sig til resten af huset. Nu er det ikke kun på træet, der skal pyntes. Både borde, vindueskarme, vinduer og kommoder mv. bliver pyntet op med kravlenisser, juledekorationer, engle og nisser.

Julepynten bliver genstand for samtidens trends

Op i gennem det 20. Århundrede er det ikke kun mængden af julepynt, der er taget til. Den periode, hvor julepynten skal være fremme, har udvidet sig fra kun at være i dagene lige omkring d. 24. december til at være hele december måned. Nogle har endda juletræet stående med pynt hele december. I hælene på, at julepynten i den grad overtager hjemmet i en hel måned og ofte mere, er den også blevet genstand for tidstypiske tendenser. Hvor man tidligere havde det samme julepynt hele sit voksne liv, er det nu noget, der bliver fornyet alt efter, hvordan vores hjem er indrettet og de trends, der er i tiden.

Den enkle og moderne trend

Hvis du ikke er til røde farver og nisser kan du vælge at fortolke julens klassikere – juledekorationen, juletræet, julebordpynten – meget moderne og enkelt. Det kan f.eks. være en enkelt fyrregren i en stor minimalistisk glasvase, malede grene med guld- og sølvstjerner asymmetrisk placeret i glasvase som pynt på julebordet. Til det et juletræ kun med levende lys på, så det er træet, der får lov at træde frem fremfor pynten. Røgfarvede glaskugler samlet i et glasfad er også en smuk og enkel måde at pynte til jul på. På den måde får du et luftigt og elegant udtryk fremfor den mere mættede traditionelle julestemning.

Den traditionelle men skæve trend

Er du mere til den gode gamle julehygge, kan du vælge at pynte med julepynt, der er gammelt eller i gammel stil, hvor det er nisserne og den røde farve sammen med traditionel gran, der dominerer – men på en ny måde. Du kan f.eks. give det et tvist ved at bruge det anderledes og uventet. F.eks. kan du fylde hele vindueskarmen med gran i stedet for at stille en traditionel juledekoration i vinduet. Du kan også placere gamle nisser og engle i en kurv, så de er samlet fremfor at være spredt ud over hele huset. Eller du kan bruge gammelt legetøj i rødt og grønt som pynt på julebordet. På den måde får du stemningen og hyggen fra den traditionelle jul, men på en ny og moderne måde.