Et pænt toilet til dit badeværelse
Skal du have nyt toilet installeret? Det kan enten være i forbindelse med renovering, nyt badeværelse eller bare fordi, det gamle efterhånden er ved at være slidt og ikke længere fungerer optimalt. Med nye toiletter har du mulighed for at spare på vandet, da flere af dem efterhånden kommer med funktioner, der har netop det formål. Så er næste spørgsmål til gengæld: Skal det være et gulvstående eller et væghængt toilet?
Mange vælger i dag det væghængte toilet, da der her er tale om en løsning, der både er praktisk og pæn. Modsat det stående er det væghængte toilets cisterne skjult i væggen. Det er nemmere at rengøre udvendigt, og så optager det knapt så meget plads i hjemmet, som det ofte er tilfældet med de gulvstående toiletter. Det kan altså være praktisk for dig, der har et badeværelse, der ikke er voldsomt stort.
Hvis du gerne vil have installeret et væghængt toilet, kan det være nødvendigt at få de rette fagfolk ind over opgaven. Her er både vandtilslutning og selve det praktiske i monteringen, der skal gå op, og det kan være vanskeligt at stå med selv. Sørg derfor for at få en VVS’er til at tilslutte toilettet, så du ved, du er på den sikre side.
Skal det være væghængt?
Det er de færreste, der er vant til at gå ud at købe toiletter med jævne mellemrum. Derfor er der også nogle faldgruber, du helst skal undgå, når du selv skal ud at købe et. Med gulvstående toiletter følger cisternen automatisk med som en del af toilettet. Det er ofte ikke tilfældet, når det kommer til de væghængte toiletter.
Her sker afløbet gennem væggen, og der skal monteres en separat cisterne, som ikke automatisk medfølger. Sørg derfor for at have tjek på, om der følger cisterne med den model, du har udset dig, eller om det er noget, du skal have fat i oven i.
Hvis du har hænderne skruet rigtigt på, kan det være, du selv har kastet dig ud i at ordne dit toilet, hvis der er noget, der ikke er som det skal være. Det kan være en pakning, der skal skiftes, eller en knap, der trænger til at blive erstattet – du kan købe de forskellige reservedele på hjemmesiden, så du er godt kørende, når du kaster dig ud i projektet selv.