Kører du også med sommerdæk om vinteren?

Kender du det, at vinteren pludselig er over os? Det føles som et splitsekund, fra du kørte rundt i det smukke grønne sommerlandskab til efterårets mangefarvede løv møder dit blik bag bilruden. Og efter endnu et splitsekund glider du rundt i slud og sjap, fordi du ikke har fået skiftet til vinterdæk! Tiden går hurtigt, men det er farligt at køre med sommerdæk om vinteren. Både for dig og dine medtrafikanter. Her fortæller vi om forskellen på vinterdæk og sommerdæk og, hvorfor det er farligt at køre med sommerdæk om vinteren.

Sommerdækkenes konstruktion

Sommerdæk er konstrueret helt anderledes end vinterdæk. Sommerdæk har dybe riller, der leder eventuel regnvand væk fra de flader uden riller, som sommerdækket har. På den måde er dækket i stand til at bremse godt selvom vejen er regnvåd. Denne evne til at aflede vand og dermed opnå en kortere bremselængde, gør at sommerdækket er det bedste at køre med, når det ikke er vinter. Grunden til at sommerdækket har flader uden mønster er, at med glatte gummiflader opnås det bedste vejgreb på varme og tørre veje. Den gummi der anvendes til sommerdæk er hårdere end den gummi, der bruges til vinterdæk. Derfor slides sommerdækkene mindre om sommeren end vinterdæk – hvis du kører med dem gennem sommerperioden.

Vinterdækkenes konstruktion

Et vinterdæk er konstrueret, så det har mange, fleksible og tynde riller eller lameller. Deres funktion er at bryde det vand, der altid ligger som en overflade på sne og is. De tynde fleksible lameller i dækket sørger for at opnå vejgreb og får samtidigt sneen effektivt væk fra dækket. Den gummi, der bruges til vinterdæk, er, som før skrevet, blødere end den, der benyttes til sommerdæk. Grunden til det er, at den blødere og mere fleksible gummi bedre tåler kulden i vintermånederne.

Hvordan ved man om ens dæk er vinterdæk?

Som hovedregel er alle vinterdæk mærket med bogstaverne M+S. Det står for ”Mud and Snow”. Du skal dog lige være opmærksom på, at der kan være visse typer af biler – for eksempel Jeeps, 4×4-biler og SUV-biler – hvis dæk også bærer mærkningen M+S uden at være vinterdæk. Ud over M+S mærket kan du se efter mærket kaldet ”Three Peak Mountain Snow Flake”. Mærket forkortes til 3PMSF og benævnes ligeledes Alpine-symbolet. Mærket illustreres ved et motiv, der forestiller tre bjergtoppe med et snefnugsymbol. Visuelt er den store forskel på et vinterdæk og et sommerdæk, at vinterdækkets overflade har et mønster, der består af riller. På fagsprog kaldes rillerne for ”sipes”.

Hvad med helårsdæk?

Et helårsdæk kan være en mulighed, hvis du ikke kører ret meget i din bil og ikke er afhængig af den i hverdagen. Hvis du vælger vinterdæk skal du nemlig lade din bil stå, når vinterens vejr med sne, is og slud lægger sig over landets veje. Derudover anbefales det heller ikke at køre stærkt med helårsdæk, når vejene er varme om sommeren. Så der er nogle begrænsninger forbundet med helårsdækket.

Helårsdækkets konstruktion

Et helårsdæk er konstrueret som et kompromis af et vinterdæk og et sommerdæk. De har en eller to langsgående riller og nogle områder med fleksible lameller. Derfor kan de naturligvis ikke være ligeså gode og sikre i de situationer, hvor det er vinter- og sommerdækkenes specifikke kvalifikationer, der er påkrævet. Helårsdækkenes duelighed varierer en del fra mærke til mærke, så undersøg det inden du køber. Se eventuelt dagsaktuelle priser hos Quickpot her

Hvorfor er det farligt?

Det er farligt at køre med sommerdæk om vinteren, fordi dækkene ikke er konstrueret til sne- og isglatte veje. Sommerdæk har ikke de fleksible lameller, som er gode til at opnå vejgreb på glatte veje og til at fjerne sneen fra dækkene, mens de ruller. Det vil sige at sommerdæk ikke står godt fast på glatte veje og bremser langt dårligere end vinterdæk i sjap og sne.