Algebehandling: Sådan gør du dine fliser forårsklar
Flisealger og fliserens – hvad er det?
Alger er en bred betegnelse, men er kort sagt små organismer, der for de meste lever i vand. De kan dog også leve på land, hvilket er her mange husejere desværre støder på dem. Alger har det nemlig med at sætte sig på diverse overflader, herunder blandt andet tage, facader og særligt fliser. I Danmark er dette særligt udbredt da selv land-alger typisk lever i fugtige omgivelser, og vores ofte lidt regnvåde klima er desværre ideelt for alger at bo i.
Af den grund vil mange danske husejere nok have oplevet alger på fliserne i deres indkørsel, terrasse eller et tredje sted. Er man i en sådan situation er det dog absolut muligt at slippe af med algerne, og få pæne og nydelige fliser igen. En algebehandling kan ofte virke både forebyggende hvis man vil undgå alger, eller tage nogle alger der allerede er kommet. Er man dog hårdt ramt af alger på sine fliser, kan man med fordel vælge en fliserens.
Kombiner din algebehandling for ultimativ beskyttelse
En fliserens er en rensning af fliserne – typisk med højtryksspuler – der fjerner selv de mest hårdføre alger. Det er dog vigtigt at fliserensen bliver udført ordentligt, da den ellers kan gøre skade på fliserne. Gøres dette ordentligt fjernes algerne nænsomt, og efterlader et pænt resultat uden at fliserne lider skade. En fliserens fjerner muligvis alger fra fliserne, men ønsker man en mere komplet beskyttelse kan den med fordel kombineres med andre indgreb mod algerne.
Den første og mest åbenlyse er nok en algebehandling. Som nævnt tidligere har algebehandling en forebyggende effekt mod alger, da den dræber alger allerede før de kan ses. En anden ting man kan gøre for at beskytte sine fliser yderligere, er at få dem imprægneret. Imprægnering beskytter fliserne mod vand og da alger helst skal have fugt for at overleve, vil en imprægnering sørge for at resultatet af en fliserens holder længere. Som prikken over i’et kan hele denne kombination afsluttes med, at der strøs fugesand mellem fliserne.
Bevar resultatet med årlig vedligeholdelse
Selv den bedste og mest grundige fliserens og dertilhørende beskyttelse kan dog ikke holde algerne væk for evigt – særligt ikke i det danske klima. Ønsker man et varigt resultat, er det vigtigt at fliserne vedligeholdes. Én enkelt gang årligt kan dog typisk være nok til at holde algerne på afstand.
Har du allerede fået udført den store beskyttelsespakke af dine fliser, kan denne årlige vedligeholdelse typisk klares med blot en algebehandling. Vil du undgå mere omfattende vedligeholdelse, er det dog vigtigt for eksempel at vælge en imprægnering der har en lang garanti. Ellers er denne procedure næsten spildt.
Undgå skjulte gebyrer og tjek garantien
Når du vælger en fliserens, og særligt hvis du vælger at kombinere den med anden beskyttelse af dine fliser, er det vigtigt at være opmærksom på skjulte gebyrer og ekstra tillæg. Sådanne tillæg kan være ting som kørselstillæg eller miljøtillæg etc. Vær altid sikker på at du kender den fulde pris inklusiv alle tillæg inden du vælger et firma til at udføre din fliserens. Gør du ikke dette kan den totale pris hurtigt blive højere end forventet, og muligvis højere end hos firmaer der fra start af inkluderer alt i deres tilbud.
Garanti er også vigtigt at overveje når du skal vælge fliserens og andre behandlinger. Som allerede nævnt er det vigtigt med en lang garanti på imprægnering, da denne børe holde i længere tid. Derudover er det vigtigt, hvad end man vælger, at der er virkningsgaranti. En algebehandling kan tage lidt tid for at virke, men udebliver resultatet, er det vigtigt at have valgt et firma, der udfører den igen så den virker – uden at du skal betale ekstra.