Hvad er en ingeniør?
Det er ikke let at skære personer med titlen ingeniør over en kam. Det er nemlig meget forskelligt, hvad man arbejder med, når man bærer den titel. Her får du en ganske kort introduktion til, hvor man uddanner sig til ingeniør, hvor forskelligartede fagligheder titlen dækker over og et eksempel på, hvad en rådgivende ingeniørvirksomhed kan tilbyde.
Ingeniøruddannelsen
Betegnelsen ingeniør dækker over et meget bredt uddannelses- og arbejdsfelt. Man finder ingeniører indenfor IT, byggeri, produktion, miljø, trafik og meget mere. Titlen ingeniør er dog ikke en beskyttet titel og kan egentlig benyttes frit. Den bruges imidlertid hovedsagelig af personer, der er uddannet indenfor ingeniørvidenskab. Uddannelsen til ingeniør foregår blandt andet på universiteternes naturvidenskabelige fakulteter. Der er flere former for ingeniører og uddannelseslængden varierer alt efter, om man vil være diplomingeniør eller civilingeniør. Man kan blive uddannet til diplomingeniør på 3,5 år og til civilingeniør på 5 år. Vil man være civilingeniør foregår det på enten Aalborg Universitet, DTU, Syddansk Universitet eller Aarhus Universitet. På universiteterne består uddannelsen af to dele – en bachelor og en master. Diplomingeniør kan man blive flere steder i landet.
Der er mange forskellige ingeniører
Som før skrevet dækker titlen ingeniør over mange forskellige uddannelsesretninger. Efterhånden kan man finde en ingeniør indenfor alle tekniske eller teknologiske retninger. Det kan for eksempel være som:
- Produktionsingeniør
- Maskiningeniør
- Bygningsingeniør
- IT-ingeniør
- Procesingeniør
- Miljøingeniør
- Trafik og transportingeniør
Naturligvis vælger man en retning, som man specialiserer sig i. Det er jo vidt forskelligt at skulle arbejde med processer i en produktionsvirksomhed og beregning af bærende konstruktioner i byggerier. Mange forbinder nok ofte ingeniører med beregning af store broer og store bygningers konstruktion og holdbarhed. Men som sagt er der mange andre typer af ingeniører, der arbejder med meget forskelligartede problemstillinger. Det kan ligeledes være beregning af maskiners ydeevne eller processers varighed og effektivitet.
Ingeniørrådgivning i byggeriet
Men der er mange rådgivende ingeniørvirksomheder, der tilbyder ingeniørrådgivning for eksempel i forbindelse med byggerier. Det behøver dog ikke at være meget store byggerier. Det kan også være i forbindelse med renovering af huse og bygninger, ombygninger og naturligvis nybyggeri af både almindelige huse og større bygninger. Det kan også være beregning af altaner og kældre, trapper og tage. Uanset bygningens størrelse skal der være en bærende konstruktion, og alt der har med bygningen at gøre skal kunne holde i mange år. Når en virksomhed tilbyder ingeniørrådgivning er ingeniørerne med hele vejen gennem byggeriets forskellige faser. Det vil sige lige fra planlægning af byggerier, projektering og når byggeriet skal udføres.