Hvem er Celero
Landsdækkende og hurtig
Ved at samle kompetencerne fra de to erfarne parter – Clausen Service og Jensen Gruppen – har vi med Celero skabt en operatør, der dækker hele landet og som er klar til at rykke ud til alle afkroge med kort varsel. Celero er latin og betyder ”at handle hurtigt” og det er det vi gør. Vi kommer hurtigt frem, når der er sket en skade, når der skal sikres efter en brand eller når giftige stoffer skal håndteres.
Langt og godt samarbejde
De to aktører bag Celero – Jensen gruppen og Clausen Service – har de seneste ti år samarbejdet, når det gjaldt nedrivning, forsikringsopgaver, genopbygning og sanering. Så samarbejdet er ikke nyt. Faktisk bygger det på en god relation mellem direktørerne Jens Jensen og Frank Clausen, som går over 30 år tilbage i tiden. Begge direktører har værdier, der er baseret på respekt for deres kunder, medarbejdere og deres forskellige fagligheder. Begge lægger stor vægt på, at et stykke arbejde skal udføres ordentligt, være færdigt til tiden og til priser, der kan gennemskues. Celeros ambition er at skabe tillid, gensidig respekt og at give kunden en god nattesøvn.
Alt i én – vi klarer det hele
Når du benytter dig af Celeros ekspertise skal du kun forholde dig til en aktør. Vi kan løse opgaven uanset størrelse og vores brede netværk af fagligheder og kompetencer sikrer, at alt kan løses i Celeros navn. Så hvad enten det drejer sig om miljøsanering, nedrivning eller skadesservice, så er vi med fra starten til afslutningen af opgaven. Det betyder vi er med fra screening over skadeshåndtering, miljøsanering, affaldshåndtering til drift og reetablering. Vi har adgang til det sidste nye udstyr og maskineri og 1200 specialiserede medarbejderes viden og erfaring.
Vi er klar til at hjælpe
Nedrivning, skadesservice og miljøsanering er de tre områder, hvor vi har vores ekspertise. Så har du problemer med giftigt affald der skal bortskaffes, miljøfarlige stoffer der skal saneres, bygninger der skal sikres, nedrives eller genetableres, skader efter brand, vand eller storm, så tøv ikke med at henvende dig. Vi er her for at hjælpe dig og få situationen under kontrol.