Kan trægulvet afslibes?

De flotte lakerede gulve, der var tidens trend i sin tid, er ofte godt og grundigt brugte i dag.
Sand og snavs kommer med ind og sætter sine slibende spor i lakken, så den med tiden bliver mad og i værste fald slidt helt af så træet står ubehandlet.

Solens stråler er heller ikke den bedste ven for et trægulv, der efter mange år skifter farve, hvis det ikke er godt beskyttet. Stole, husdyr og andre af gulvenes uvenner sætter også sine spor.

trægulv typerKan dit trægulv blive pænt som nyt igen?

Det afhænger helt af hvilken type gulvbelægning, der er tale om. De billige laminat gulve, som i praksis er lavet af plats med træstruktur, ja de kan i sagens natur ikke slibes, da belægningen er af plast og ultra tynd.

Den type gulve kan købes helt ned til 70 kroner kvadratmeteren og er knap så kønne, men dog fint anvendelige til opholdsrum hvor trafikken er lav.
Her kan de holde længe, hvis de ikke udsættes for ret meget, hverken mht. sollys, trafik eller skift i temperatur.

Parketgulve og afslibning

Har du derimod et parketgulv i den dyrer klasse fra omkring 200 kr. pr. kvadratmeter vil der være en kerne med pålimet ægte træ.
Her er det muligt at slibe i forskellige grader alt efter hvor tykt slidlaget er.
Det varierer lige fra omkring 2,5 mm og op. (3,5 er meget normalt)

På parketgulvene er der dog begrænsninger. Meget dybe ridser kan muligvis ikke udbedres ved at slibe, da de er så dybe de rammer kernen i gulvet.
Her hjælper det ikke at slibe.

Mindre dybe ridser, mærker og misfarvninger kan ofte helt fjernes ved gulvafslibning. Vær dog opmærksom på, at det ikke kan gøres mange gange, da gulvet naturligvis bliver tyndere og tyndere, hver gang.

Som udgangspunkt skal du forvente, at der afslibes omkring 1 – 1,5 mm ved hver gulvafslibning.

Plankegulve – massive gulve

Her er der mulighed for at genskabe gulvet ved først at tage grundigt fat med en komplet gulvafhøvling, hvor maskinen høvler et tyndt lag af gulvoverfladen.
Efter afhøvlingen er det nødvendigt at slibe med flere korn før gulvet er helt glat.

Her opleves ofte udfordringer på ældre gulve, der er sømmet. De små sorte sømhoveder kan ikke slibes væk, men de kan efterfølgende bankes ned, så de ikke hænger fast i sokker og sutsko.

Fernislag kan også være en udfordring, da fernissen kan være løbet ned mellem bræddernes samlinger, hvilket efterlader en stribe ved hver samling.
Mange vælger at lade striberne være, da de giver et flot skibsdæk look, andre vælger at betale for særlig slibning.

gulvbehandling eksempler lud og lak

Efterbehandlingen af gulvet

I dag er lakering stadigvæk populært pga den høje slidstyrke og mange års holdbarhed.
Det er typisk i lejligheder lakken anvendes, men også i private hjem med meget trafik.
Læs om gulvbehandlings typer her

Lys ludbehandling er mest populær, da de lyse gulve harmonerer godt med den øvrige skandinaviske boligstil, hvor lys og luft er eftertragtet.

Ludbehandlingen er let at vedligeholde og småskader kan med tiden nemt udbedres.

Forskellen i udseendet er primært i glansen, hvor lakken typisk har en anelse højere glans end lud.