Bruseniche med gulvafløb og brusevæg

Sådan får du en stilfuld bruseniche der fuldender dit bad

Bruseniche med gulvafløb og brusevægDer er meget der skal gå op for at få et stilfuldt bad. En renovation er ofte en omfattende, men dog meget givende proces. Et sted der virkelig kan fuldende en badeværelsesrenovation, er bruse-nichen. Brusenichen fylder mere og mere i moderne bad, og bør derfor få god opmærksomhed. Desuden kan en siltfuld bruseniche ofte være prikken over i’et i et lækkert bad. Hvad der her følger, er en række gode råd til at få en sådan stilfuld bruseniche.

Drop badeforhænget

De fleste brusenicher i danske bad benytter et badeforhæng til at skærme resten af badet for sprøjt og vand fra bruseren. Dette kan være en god løsning, men hvis man virkelig vil have et moderne og stilet look, bør man overveje at bytte badeforhænget ud med en moderne brusevæg. Brusevæggen giver dette moderne look man kender fra eksklusive hoteller og spabade. En brusevæg kan dog også hurtigt blive lidt massiv.

Derfor er det smart at vælge en i glas. Ofte kan man få disse både matterede eller transparente. Begge dele gør at brusenichen ikke virker for massiv og får bruseren til at fremstå som en naturlig del af resten af rummet. Ønsker man helt at skærme resten af badet for vand, kan man eventuelt færdiggøre brusenichen med en gør i glas. Igen kan man vælge både transparent eller matteret, alt efter ens præferencer.

Hvilket gulvafløb er bedst for dig?

Når man arbejder med en bruseniche er det godt at tænke minimalistisk i sin stil. For meget på en gang kan få brusenichen til at virke rodet. Derfor er det også vigtigt at overveje alle detaljer. En ofte overset detalje er gulvafløbet. Ligesom brusenichen kan være prikken over i’et i et flot bad, kan det rette gulvafløb være prikken over i’et i brusenichen.

Mange går automatisk med det klassisk, kvadratiske og centrerede afløb. Dette er der heller ikke noget i vejen med, men det kan være smart at overveje hvilke alternativer bedst matcher din stil og din bruseniche. Et lineært gulvafløb langs væggen giver et lækkert moderne look, der typisk vil stå godt sammen med en glasbrusevæg. Dette gælder særligt i større brusenicher. Har man en mindre bruseniche, kan et hjørneafløb derimod være en smart vej at gå, da det ikke tager ligeså meget plads, hverken fysisk eller visuelt.

Den perfekte brusehylde

Ligesom resten af badeværelset er brusenichen et funktionelt sted. Det er svært at holde stilet, hvis ikke det også er nemt at bruge. En ting der kan hjælpe meget på dette, er den rette brusehylde. En brusehylde giver dig et sted at stille de produkter du primært bruger i bruseren, som shampoo, shower-gel etc. Det er vigtigt at hylden matcher resten af nichen, herunder særligt armaturet.

Det er også vigtigt ikke at købe for stor en brusehylde. Brusehylder skal helst kun være til de ting du bruger hver gang du er i bad, og en større hylde kan friste til at putte flere ting derind. Men jo mindre du har stående desto mindre rodet virker det. Køb derfor helst kun en brusehylde der lige akkurat kan have dine mest essentielle bruseprodukter.

Match

En sidste vigtig ting er at matche armaturet i bruseren. En lækker detalje er for eksempel, hvis du har en gylden bruser, bør afløbet også være gyldent. Dette giver et flot helhedsindtryk for brusenichen, særligt hvis du også matcher ting som brusehylde og måske endda håndklædeholdere til armaturet. En anden god tommelfingerregel er, at hvis du har glatte fliser på væggen bør armaturet være mat, og vice versa. Følger du denne regel vil dit brusearmatur ikke blot matche med sig selv, men med resten af badet.