Sådan laves et undertag
Nogle tagtyper kræver et undertag og andre gør ikke. Et undertag er en form for ekstra tag, der konstrueres under tagbelægningen. Når undertaget er påkrævet er det for at gøre et tag tættere og beskyttere yderligere mod den fugt, der kommer udefra. Der findes forskellige typer af undertage. De kan både være konstrueret af faste plader og af tagdug.
Undertaget beskytter mod vand og fugt
Som skrevet er et undertags funktion at skabe et godt tæt tag. Det er meget forskelligt, hvor stor en rolle undertaget har for tætheden. Ved nogle tagtyper er det uhyre vigtigt, og ved andre er det mere en form for ekstra sikkerhedsforanstaltning. Den fugt undertaget skal beskytte imod er både helt almindeligt regnvand, slagregn, almindelig sne og fygesne samt det kondensvand, der til tider opstår hos nogle typer af tagbelægning, når undersiden af taget bliver koldt. Almindeligvis vil man placere et undertag på spærrernes overside cirka seks til otte cm under selve tagbelægningen.
De forskellige undertagetyper
Der findes følgende tre typer af undertage:
- Et fast undertag som laves af hårde plader for eksempel krydsfinér eller tagbrædder. Så det er et tungt undertag. På plader eller brædder påsvejser man tagpap.
- Et middelfast undertag af enten gipsplader eller træplader af for eksempel masonit. Gipsplader anvendes efterhånden sjældent.
- Et let undertag, som er lavet en tagdug af plast.
Tætte eller åbne undertag?
Forskellen på et tæt og et åbent undertag er behovet for ventilering. Et tæt undertag skal ventileres og det skal et åbent undertag ikke. Når man taler om undertag, er det ikke materialets tæthed overfor udefrakommende vand og fugt – altså fra regn og sne – der er tales om, men derimod om materialets tæthed overfor den vanddamp, der kommer nedefra. For eksempel fra bad, madlavning og udånding fra beboerne. Hvis ikke denne varme og fugtige luft ventileres væk, samler den sig på tagets inderside og kan gøre skade på træet i tagkonstruktionen. Vanddampen kan forårsage svamp og råd og træet kan simpelthen blive nedbrudt, hvis der er store mængder af vanddamp under taget. Vanddampen skal derfor ledes væk enten via en effektiv ventilering eller via et åbent undertag, hvor dampen kan trænge igennem.
Undertage og tagbeklædninger
Når du ønsker en bestemt tagbeklædning på et nyt tag, skal du først undersøge, hvilken hældning og undertagstype den specifikke tagtype kræver. Dernæst skal du krydstjekke med producenterne af både undertage og tagbelægninger. Almindeligvis oplyser begge producentgrupper om brug og montering. Hvis du har et udfordrende tag eller er i tvivl om tagkonstruktionen egner sig til at skifte til et tungere tag eller lignende kan du få vejledning af en byggeteknisk rådgiver, som er uvildig og kan give en faglig vurdering.
Hvornår skal der være et undertag?
Som hovedregel kan man sige at tage af teglsten skal have et underlag. Der er dog en undtagelse, hvis taget er meget stejlt. Det vil sige har en hældning, der er over 40 grader. Disse tage understryges i stedet for at sikre mod fugt udefra. En understrygning holder ikke lige så længe som selve tegltaget. Den skal vedligeholdes løbende. De tage der kræver et undertag er følgende:
- Naturskiffertag
- Trætag
- Tegltag af falstagsten
- Tegltag af vingesten
- Tag af betontagsten – på nær dem med velco, der sørger for at de ”limes” sammen Stålpladetag
- Skifereternittag – på nær dem, der har en stejlere hældning end 34 grader. De tættes med tagkit i stedet
Når du skal lægge et nyt tag kan det kun anbefales, at du nøje følger de anvisninger, som producenterne beskriver. Der er nemlig stor forskel på, hvordan en tagkonstruktion skal være da forhold så som isoleringstykkelser, tagets hældning og om loftrummet er udnyttet eller ikke udnyttet betyder meget for, hvordan taget skal konstrueres.
